share

Traktor­vedligeholdelse er et spørgsmål om indstilling

Ikke desto mindre er regelmæssig service og vedligeholdelse enormt vigtigt i forhold til din traktors pålidelighed og videresalgsværdi. Her har du et par af de bedste tips fra vores teknikere til, hvordan du passer på din traktor.

  1. Kontrollér jævnligt olie- og væskestand. Det er nemt, specielt på nye traktorer, fordi de er udstyret med praktiske skueglas.
  2. Juster dæktrykket til alle opgaver, du skal i gang med, ikke kun til såning. Dæktrykket påvirker brændstoføkonomien, trækkraften og jordkomprimeringen.
  3. Pneumatiske systemer bliver i stigende grad almindelige på traktorer, på grund af EU's bremseregulativer. Du får mest muligt ud af den type systemer, hvis du med jævne mellemrum rengør køleren med trykluft. En ren køler vil forbedre traktorens ydeevne og reducere risikoen for brand.
  4. Smør regelmæssigt alle smørenipler på din traktor og på frontlæsseren. På nyere traktorer står smøreanvisningerne enten på batterikassen eller på bagvæggen i førerhuset, afhængigt af modellen.
  5. Husk at skifte oliefilter og at skifte til den rette type vinterbrændstof, inden det kolde vejr rigtigt rammer. Mange kunder her i Norden er hvert efterår nødt til at kontakte deres autoriserede serviceværksted, fordi de har glemt de helt enkle opgaver.
  6. Brug altid brændstof med lavt svovlindhold, der overholder de seneste emissionsstandarder, på nye traktorer. For meget svovl i brændstoffet kan resultere i funktionsfejl i udstødningens efterbehandlingssystem og tilstoppe katalysatoren.
  7. Moderne traktorer har en masse elektrisk udstyr og elektronik, så kontrollér regelmæssigt batteriniveauet samt klemmernes og kablernes tilstand.
  8. Hvis ruderne inde i førerhuset begynder at dugge til, bør du udskifte friskluft-/recirkulations­filteret. Det løser sædvanligvis problemet.