I 75 år har alle Valtras store innovationer taget udgangspunkt i det samme spørgsmål: Hvilket problem forsøger landmanden at løse?
Fra de første traktorer efter krigen, der blev bygget til at modstå de finske vintre, til nutidens forbundne maskiner, der håndterer data automatisk, er Valtras historie en fortælling om at imødekomme reelle udfordringer inden for landbruget. Selvom teknologierne har ændret sig markant, er missionen forblevet den samme: at forstå landmændenes behov og gøre det hårde arbejde lettere.
Problemet: barske nordiske forhold (1950’erne)
I 1950’erne var landbruget i Nordeuropa stadig stærkt afhængigt af manuel arbejdskraft og heste. Landmændene havde brug for pålidelig mekanisering, der kunne klare de krævende nordiske forhold.
Svaret kom i 1951 med lanceringen af Valmet 15, Valmets første traktor. Med en effekt på 15 hestekræfter var den specielt udviklet til at erstatte heste i både landbrugs- og skovbrugsarbejde. I modsætning til importerede maskiner var den udviklet med de finske forhold for øje, hvor traktorerne skulle kunne klare iskolde vintre, ujævnt terræn og lange arbejdsdage.
I takt med at landmændene krævede større effektivitet, fik dieselteknologien stadig større betydning. I 1957 bød Valmet 33D, der var udstyret med den 3-cylindrede 309D-motor med direkte indsprøjtning, på et markant lavere brændstofforbrug sammenlignet med benzinbaserede alternativer. For landmænd, der arbejdede med små fortjenstmargener, medførte det lavere brændstofforbrug en direkte forbedring af rentabiliteten.
Virksomhedens fokus var allerede klart: robusthed, praktisk anvendelighed og lavere driftsomkostninger. Disse egenskaber blev grundlaget for Valtra-mærket og er stadig blandt de vigtigste grunde til, at kunderne vælger Valtra i dag.
Problemet: Større landbrugsbedrifter og højere produktivitet (1970’erne–1990’erne)
I takt med moderniseringen af det europæiske landbrug blev bedrifterne større, og arbejdsbyrden steg. Landmændene havde brug for mere kraft, større effektivitet og mere sikre maskiner, der kunne køre i længere tid.
Valtra leverede gentagne gange innovationer, der gjorde det muligt for landmændene at udføre mere arbejde med færre ressourcer.
I 1967 blev Valmet 900 en af de første traktorer, der som standard blev leveret med et fabriksmonteret førerhus med støddæmpende gummibøsninger, der reducerede vibrationerne. Førerhuset var dog ikke blot et komfortelement. Det bidrog til at beskytte førerne mod vejr, støv og støj, samtidig med at det øgede sikkerheden under de stadig længere arbejdsdage.
I 1969 lancerede Valmet sin første model med turbolader, den firecylindrede Valmet 1100. Turboladeren sikrede højere effekt (op til 115 hk for Valmet 1100) uden behov for væsentligt større motorer, hvilket gjorde det muligt for landmændene at trække bredere redskaber og udføre markarbejdet hurtigere.
Denne tendens fortsatte i 1971 med Valmet 502, som satte verdensrekord i støjsvaghed. I en tid, hvor førerne ofte tilbragte ti timer eller mere om dagen i førerhuset, medførte den markante støjreduktion en væsentlig forbedring af arbejdsforholdene og mindskede træthed. Modellen blev enormt populær og var med til at styrke Valtras ry for ergonomi og førerkomfort.
Kravene til produktiviteten blev ved med at stige. I begyndelsen af 1970’erne blev Valmet en pioner inden for brugen af turbomotorer. I 1975 introducerede Valmet 1502 en sekscylindret motor til tunge opgaver med en effekt på op til 136 hk fra sin 6,6 l motor. Det gjorde det muligt for store gårde og entreprenører at håndtere større redskaber og bearbejde flere hektar hver dag. I dag lever den sekscylindrede arv videre i Valtra T-, Q- og S-seriens traktorer.
Problemet: Komfort og effektivitet (2000’erne)
I begyndelsen af 2000’erne var hestekræfter ikke længere nok. Landmændene havde brug for traktorer, der kunne mindske belastningen, øge komforten og gøre arbejdet lettere at klare.
Et af Valtras vigtigste svar var TwinTrac, som gik i produktion i midten af 1980’erne og blev udbredt i de følgende årtier. Systemet med kørsel i bagudvendt position gjorde det muligt for førerne at arbejde med ansigtet vendt mod redskabet i stedet for konstant at skulle dreje kroppen. Inden for skovbrug, græsslåning og kommunale opgaver forbedrede dette ergonomien og produktiviteten markant. Tredive år senere er TwinTrac stadig en af Valtras mest karakteristiske innovationer.
Den næste udfordring bestod i at gøre den stadig mere avancerede teknologi nemmere at bruge. Mens mange producenter tilføjede flere skærme, menuer og betjeningselementer, fokuserede Valtra på at holde betjeningen enkel.
I 2017 lancerede virksomheden det prisvindende SmartTouch-armlæn, en fuldstændig nydesignet brugerflade, der er bygget op omkring enkle betjeningsfunktioner med stryg- og trykbevægelser. Brugerne kunne få adgang til avancerede funktioner uden særlig uddannelse, og almindelige opgaver krævede kun få intuitive handlinger. SmartTouch blev hurtigt anerkendt som en af branchens mest brugervenlige traktorbrugerflader.
I stedet for at tvinge brugerne til at tilpasse sig teknologien blev SmartTouch udviklet, så teknologien blev tilpasset brugerne.
Problemet: Stigende produktionsomkostninger og rentabilitet (i dag)
Dagens landmænd står over for en anden udfordring. Det er sværere at finde kvalificeret arbejdskraft, omkostningerne til produkter stiger fortsat, og hver eneste handling skal skabe målbar værdi.
Valtras teknologier til smart farming hjælper landmændene med at gøre hver eneste arbejdsgang mere effektiv. Valtra Guide automatiserer styringen, hvilket mindsker overlapninger og forbedrer nøjagtigheden. Sektionskontrol tænder og slukker automatisk for redskabets sektioner, hvilket mindsker spild af såsæd, gødning og plantebeskyttelsesmidler. Sammen hjælper disse teknologier førerne med at opretholde produktiviteten uanset deres erfaringsniveau.
Med Valtra Connect kan landmændene desuden overvåge maskinernes ydeevne, driftstimer, brændstofforbrug og placering på afstand. Ved automatisk at indsamle driftsdata mindsker systemet den administrative arbejdsbyrde og hjælper med at identificere muligheder for at øge effektiviteten.
Udfordringen består ikke længere blot i at betjene en traktor. Det handler om at lede en stadig mere avanceret landbrugsvirksomhed.
Problemet: Bæredygtighed og datahåndtering (i morgen)
Den næste generation af landmænd vil stå over for nye udfordringer. De skal producere mere mad med færre ressourcer og lavere udledninger, dokumentere deres bæredygtighedsindsats og håndtere stadig større mængder driftsdata.
Valtras svar er allerede ved at tage form. Valtras effektive traktorer og smarte farming-teknologier hjælper landmændene med at reducere brændstofforbruget, minimere overlappende arbejdsgange og optimere ressourceforbruget.
Samtidig handler bæredygtighed om mere end selve maskinen. Valtras fabrik i Suolahti har ikke sendt affald til deponering siden 2016 og har siden 2022 været drevet af elektricitet fra vedvarende energikilder.
75 år senere er missionen stadig den samme
Når man ser tilbage på 75 års innovation, tegner der sig et tydeligt mønster.
Valmet 15 løste udfordringen med at øge effektiviteten under de barske nordiske forhold. Valmet 900 forbedrede sikkerheden. Valmet 502 gjorde de lange arbejdsdage mere behagelige. Valmet 1100 og 1502 sikrede højere produktivitet. TwinTrac forandrede landmændenes arbejdsmåde. SmartTouch forenklede avanceret teknologi. Dagens smart farming-redskaber gør virksomhederne mere effektive og rentable.
Teknologien har ændret sig dramatisk siden 1951. Missionen har ikke. I 75 år har Valtra løst landmændenes reelle problemer. Og uanset hvilke udfordringer de næste 75 år bringer, er det her, innovationen fortsat vil tage sit udgangspunkt.
