share

Valtra vinder ‘Machine of the Year 2018’ prisen – Successen fortsætter på Agritechnica

Valtra vinder ‘Machine of the Year 2018’ prisen – Successen fortsætter på Agritechnica

1.12.2018

Valtras T Serie har vundet den verdenskendte ‘Machine of the Year 2018’ pris indenfor det højeste hk-segment på Agritechnica messen i Hannover. Allerede om søndagen vandt Valtra T254 modellen priserne for henholdsvis “Tractor of the Year 2018” og “Best Design 2018” på samme messe. Afgørelsen blev truffet af uafhængige journalister fra de tyske landsbrugsfagblade Agrarheute, Traction, Agrartechnik, Land & Forst, Bayerisches Landwirtschaftliches Wochenblatt og andre internationale landbrugstidsskrifter.

 “Dette er en fantastisk anerkendelse af hele T serien og af vor nye SmartTouch brugerflade. Den 4. generation af T serien har vist sig at være en stor succes hos kunderne og forhandlerne lige fra starten. Den nyligt lancerede SmartTouch er fokuspunktet på Valtra standen på Agritechnica og kundernes feedback har været overvældende. Med SmartTouch tilbyder vi noget unikt, der sikrer let anvendelige brugerflader for både traktor og precision farming værktøjer”, fortæller Mikko Lehikoinen, Marketing Director, Valtra Inc.

Valtra T serien blev lanceret i 2014 og har lige fra begyndelsen modtaget adskillige priser. Med effekt fra 155 til 251 hk tilbyder serien seks hk-niveauer, fire transmissions- og hydraulik kombinationer (HiTech, Active, Versu og Direct) og en pålidelig AGCO Power motor (6,6l og 7,4l). T serien har god komfort, holdbarhed, alsidighed og skandinavisk design med optimal funktionalitet og fremragende udsyn. Ligesom de øvrige produktserier fra Valtra kan den skræddersys til at opfylde de individuelle kundebehov, og har ligeledes Valtras TwinTrac dobbeltkommando system eller SkyView kabine med optimalt udsyn bagud.

Valtra SmartTouch – smartere end din smartphone 
Valtra T serierne Direct og Versu modellerne leveres med den nye, brugervenlige SmartTouch interface. SmartTouch er designet og udviklet i Finland og fik tildelt Red Dot designprisen allerede i april 2017.

SmartTouch indeholder fuldt integreret teknologi: Guidance, Isobus, AgControl og TaskDoc. Det nye armlæn forøger produktiviteten af enhver traktor-redskab kombination og letter førerens arbejdsbyrde. Der kan indstilles forskellige profiler til de individuelle førere og opgaver, og konfigurationen kan gennemføres på få sekunder ved hjælp af touchskærmen. Alle indstillinger, med undtagelse af ændringer af terminalens indstillinger, lagres automatisk i den aktive profil.

9 tommers terminalen er designet, så den er lettere og mere intuitiv i brug end en moderne smartphone. Der er adgang til alle terminalens funktioner med højst to strøg eller tryk og designet gør det umuligt at fare vild i menuen. Uanset om man er vant til at bruge touchskærm eller ej, vil enhver fører hurtigt kunne lære at betjene denne terminal.

Intelligent kørehåndtag – en powershift traktor, der køres som en CVT
Valtras Versu modeller revolutionerer den måde en powershift traktor køres på. Hastigheden kan øges ved at trykke på det manuelle kørehåndtag og mindskes ved at trække i håndtaget, så der altid er fuld kontrol over accelerationen. Der er ingen kontakt til skift mellem håndtags- eller pedalfunktion, eftersom de konstant arbejder perfekt synkroniseret. Kørehåndtaget er en ny arbejdsfunktion, som sikrer føreren yderligere fleksibilitet. Valtras Versu modeller er de eneste powershift traktorer i verden, som giver mulighed for fuld betjening, kun med brug af kørehåndtaget.

5-trins powershift transmissionen har fire hoved- og to krybegear områder med i alt 30 hastigheder i begge retninger. Skift foregår præcist og ubesværet, uanset om betjeningen sker fuldautomatisk eller manuelt med kørehåndtaget. T254 indeholder også Valtras Hill-hold funktion, som sikrer let start blot med brug af speederpedalen, selv op ad bakker, samt Valtras revolutionerende patenterede hydraulik assistent . Denne fornyelse skaber automatisk øget hydraulisk præstation både stationært og under kørsel, uden påvirkning af kørehastigheden.

Som alle øvrige Valtra 4. generation modeller sikrer T254 den højeste grad af komfort, holdbarhed, alsidighed og skandinavisk design med optimal funktionalitet og fremragende udsyn. Den kan også specialtilpasses i henhold til de individuelle kundebehov, ligesom den tilbyder Valtras TwinTrac dobbeltkommando system eller SkyView kabinen med fremragende udsyn bagud og til siderne.