share

Traktorsælger købte sin helt egen Unlimited-traktor

Jarmo Tynilä er traktorsælger i AGCO Finlands afdeling i Seinäjoki, men han har også en gård, hvor han dyrker korn. Tilbage i 2012 havde han brug for en ny traktor til gården, og han bestilte en ny Valtra N163 Direct.

”Vores marketingchef ringede, et stykke tid inden traktoren skulle leveres, og spurgte, om det var i orden, at leveringen blev udskudt lidt, så de lige kunne montere noget testudstyr på den. Jeg spurgte, hvad præcis de ville montere, men han sagde, at det skulle jeg ikke bekymre mig om – det ville blive noget godt,” husker Jarmo Tynilä.

Han så sin nye traktor for første gang i foråret 2013, i forbindelse med et møde for de finske salgsmedarbejdere. Og den var virkelig en overraskelse.

”Min nye traktor blev vist frem, da Unlimited Studio-konceptet blev præsenteret for os sælgere. Den havde bedre lyd, tonede ruder, Unlimited-måtter, lys ved pedalerne, 360°-arbejdslys, ekstra lygter på forskærmene, kulfiberfolie på karosseriet og et viskerblad med varme. Mange af de ekstra ting ville jeg ikke have tilføjet selv, men da jeg kom i gang med at bruge traktoren, lagde jeg hurtigt mærke til, at den bedre lyd gjorde det langt mere behageligt at arbejde, og at de tonede ruder sørgede for, at der ikke blev så varmt i kabinen. Mange af sælgerne var skeptiske i forhold til, om kunderne rent faktisk ville bestille den slags udstyr til deres traktorer, men nu ved vi, at det gør de.”

Omkring 60–70 % af de traktorer, Jarmo Tynilä sælger, har været igennem Unlimited Studio. Når kunderne først én gang har bestilt Unlimited-ekstraudstyr på en traktor, vil de også have det på de næste.

”I Unlimited Studio kan traktorerne få monteret endnu mere omfattende udstyr, der er klar til brug, og alt udstyret kan inkluderes i samme finansiering og garanti. Traktoren er skræddersyet til kundens arbejde, så den passer som fod i hose.”

Jarmo Tyniläs 10 år gamle Unlimited-traktor er allerede videre til den næste ejer.

”Jeg havde den i fem år, og jeg kørte 2.300 timer i den. Det er en af de bedste traktorer, jeg har haft, og sandsynligvis også den flotteste. Unlimited-ekstraudstyr er efterspurgt, også når traktoren er brugt, og det kan gøre det nemmere at sælge den.” •

Valtra-sælger og landmand Jarmo Tynilä købte verdens første Unlimited-traktor i 2013. Han fandt først ud af, hvilke specialløsninger, hans nye N163 Direct var blevet udstyret med, da den blev vist frem til et salgsmøde.

Specielle pakker for at fejre 10-års-jubilæet

Unlimited Light Edition

  • Ekstra USB-stik
  • Telefonholder med trådløs opladning
  • Specielt logo på rattet
  • Unlimited 10 år-logo på tændingslåsen
  • Udstødning og luftindtag med Unlimited-logo
  • Måtte og sædebetræk med Unlimited-logo
  • SmartTouch-armlæn med Unlimited 10 år-logo
  • + Gavesæt (taske, LED-pandelampe, multiværktøj og rensesæt)

Unlimited Full Edition

  • Sorte lædersæder til fører og passager
  • Ny skærmhardware
  • + Gavesæt (det samme som i Light, plusValtra Collection-gavekort til køb af en Unlimited-jakke)