share

Bedre effektivitet og større arbejdsglæde

På Hjortlund Landbrug bruger medarbejderne mange timer på arbejdet i kartoffel-markerne. Det betyder at de tilbringer mange timer i traktoren med vrid i krop og nakke for at styre det påmonterede redskab. For et år siden fik maskinstationen to Valtra-traktorer med vendbar førerplads, og det har vist sig at gøre en forskel for både effektivitet og arbejdsvilkår.

På markerne mellem Grindsted og Billund bliver der dyrket mange kartofler. Den sandede jord i området betyder, at forholdene er særdeles gunstige til netop kartoffelproduktion. Hjortlund Landbrug bruger derfor mange timer i de lokale kartoffelmarker – både når der skal køres med stenstrenglæggeren og når der tages kartofler op.

Arbejdet med kartoflerne er hårdt for de otte ansatte på Hjortlund Landbrug, da det ofte betyder mange timer i en uhensigtsmæssig arbejds-stilling, når der skal holde øje med redskabet ud gennem bagruden. Derfor blev indehaveren af Hjortlund Landbrug, Torben Jakobsen, særligt interesseret, da han til en demodag i 2021 fandt ud af, at Valtra kan leveres med TwinTrac: En vendbar førerplads, der gør det nemmere at arbejde bagudrettet.

”Vi afholdt en demodag sammen med Grimme Skandinavien og Valtra, og der så jeg for første gang en Valtra med TwinTrac. Jeg kunne med det samme se, at det var virkelig smart og meget velegnet til vores mange opgaver med kartofler,” fortæller Torben.

Derefter gik der ikke lang tid, før den første Valtra med TwinTrac blev leveret til maskinstationen ved Grindsted.

Torben Jakobsen, indehaver af maskinstationen Hjortlund Landbrug, har to traktorer med TwinTrac, og en tredje traktor med vendbar førerplads er på vej.

Effektivt og nemt at bruge

Torben kunne hurtigt konstatere, at TwinTrac er meget nemt at anvende  og derfor et meget brugbart system, særligt når traktoren skal bruges af forskellige medarbejdere.

”Til demoen kunne jeg se, at det var virkelig nemt at komme i gang med at bruge. Jeg lagde mærke til, at flere nybegyndere, som jeg selv, lynhurtigt kunne finde ud af at bruge systemet. I løbet af bare en halv time var vi i gang. Efter den demo var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg også skulle have mig en Valtra med TwinTrac,” fortæller Torben, der forklarer, at man blot skal dreje hele sædet, inklusive Valtra SmartTouch-armlænet, 180 grader, for at kunne arbejde bagudrettet – heromme finder man et ekstra rat samt pedaler.

”Det er gået supernemt for mine medarbejdere at lære systemet at kende. Og vi oplever også, at vi er blevet langt mere effektive, fordi fokus kan være 100 procent på redskabet, når vi f.eks. kører med stenstrenglæggeren. Det betyder, at vi kan nå flere hektar på en dag, samtidig med at vi ikke får ondt i ryggen,” forklarer Torben og fortsætter:

”Når vi tager kartofler op, bruger vi desuden Valtra Guide autostyring. Kombinationen af TwinTrac og Valtra Guide gør vores opgave i kabinen meget nemmere, og vi oplever, at vi er mere effektive, fordi vi undgår vrid i kroppen, samtidig med at GPS’en sørger for, at vi automatisk holder linjen,” forklarer han.

Vendbar kørselsretning er med til at skabe overblik og højne effektiviteten.

Unlimited VIEW er mere end bare sikkerhed

Fra januar i år kunne Valtra-kunder for første gang få installeret Unlimited VIEW som ekstraudstyr ved køb af en ny traktor i Valtras Unlimited Studio.

Thomas Langer, der er team lead i innovationscenterets ingeniørafdeling, er meget stolt af den nye funktion og ser et stort potentiale i den nye opfindelse.

”Vores team i Randers har skabt et fantastisk produkt til Valtras kunder. Der er slet ikke nok fokus på sikkerheden i landbruget, men med Unlimited VIEW har vi givet sikkerheden et stort løft,” forklarer Thomas.

Sikkerheden er dog ikke den eneste fordel, det nye system giver traktorførerne. Thomas vurderer også, at det kan minimere unødvendig ventetid.

”Når man færdes i trafikken i en traktor, bruger man meget tid på at orientere sig. Og med et stort frontredskab kan det være noget nær umuligt at orientere sig til højre og venstre. Det betyder, at man bruger lang tid på at komme igennem et kryds. Med Unlimited VIEW vil føreren blive opmærksom på eventuelle farlige situationer både i trafikken, hjemme på gården og når man f.eks. kører i en i ensilagestak,” forklarer Thomas, som selv har oplevet utrygheden ved at skulle orientere sig i kryds med begrænset udsyn på grund af eksempelvis tæt beplantning.

Han mener, at Unlimited VIEW kan være specielt nyttig for maskinstationer, som dagligt kører med frontredskaber.

”Jeg ser et stort potentiale for maskinstationerne, fordi deres medarbejdere bruger lang tid i trafikken, og de har ofte redskaber foran traktoren. Unlimited VIEW giver større tryghed og sikkerhed, og det effektiviserer også arbejdstiden,” slutter Thomas Langer. •

Forbedrede vilkår for de ansatte

Både effektiviteten og brugervenlig-heden er noget, Torben sætter stor pris på, men for ham er det også meget væsentligt, at TwinTrac forbedrer arbejdsvilkårene hos de ansatte på Hjortlund Landbrug.

”For mine medarbejdere er maskinerne deres arbejdsplads, og de bruger mange timer i traktoren hver dag. Derfor er det også vigtigt, at de har gode arbejdsvilkår, der forebygger, at de får ondt i ryg og nakke. De to måneder i foråret, hvor vi arbejder intenst med kartoflerne, sætter sine spor, og derfor er jeg bare så tilfreds med, at vi har fået TwinTrac,” fortæller Torben.

”Jeg synes, at TwinTrac er virkeligt smart, og det var ikke mindst muligheden for at få en forbedret arbejdsstilling, der var udslagsgivende for mit køb, og heldigvis viste det sig også, at mine medarbejdere er virkelig glade for systemet. Nu har vi snart kørt med TwinTrac i et år, og vi kan slet ikke undvære det.”

 

Byttede ny traktor til to med TwinTrac

Da Valtra i foråret 2021 afholdt demodagen hos Torben, havde han netop købt en helt ny Valtra T235 Direct uden TwinTrac hos Valtec i Gravens. Selvom han var glad for den nyindkøbte traktor, kunne han alligevel godt se fidusen i at bytte den ud med en ny traktor med TwinTrac. Faktisk byttede han den ud med hele to styks.

”Jeg har altid to eller tre mand, der kører i kartoffelmarkerne. Jeg var slet ikke i tvivl om, at TwinTrac ville blive en kæmpe fornøjelse for mine medarbejdere, så jeg kunne godt se, at jeg blev nødt til at købe to for at give alle lige gode arbejdsforhold,” fortæller han.

Selvom Torben tidligere primært har kørt i et andet traktormærke, er Valtra nu for alvor ved at vinde indpas i maskinparken, og han går allerede og venter på, at den næste Valtra med TwinTrac bliver leveret.

”Jeg har købt en helt ny Q305 fra Valtra – naturligvis også med TwinTrac. Jeg købte den som en af de allerførste i Danmark, efter den blev lanceret i 2022, så nu glæder jeg mig virkelig til at få den leveret, så den kan komme i kartoffelmarkerne til foråret,” slutter Torben. •

 

Valtra TwinTrac

  • Valtras TwinTrac-udstyr betyder, at føreren kan vende førerpladsen 180 grader. Når du arbejder bagudrettet, har du et fremragende udsyn over redskabet og arbejdsområdet, og du udgår at vride i krop og nakke.
  • Valtra er den eneste producent, der tilbyder vendbar førerplads som en fabriksmonteret option på trakto-rer fra 99 hk op til 400 hk. TwinTrac kan fås til Valtras trak-torer i N-, T-, Q- og S-serierne.
  • Kontakt din lokale Valtra-forhandler og hør mere om TwinTrac. Du kan også læse mere om Valtra TwinTrac her