share

106 år med nordiske traktorer

Der er blevet bygget traktorer siden 1889, selvom de første modeller endnu ikke var fuldt funktionsdygtige. Den første funktionsdygtige traktor, der var drevet af en forbrændingsmotor, kom tre år senere, i 1892, da Waterloo Gasoline Engine Company i USA løftede sløret for traktoren Waterloo Boy. Samme år byggede Case også sin første dieseldrevne traktor. Det betyder, at vi i år kan fejre traktorens 130-års jubilæum. Valtras egne rødder rækker 106 år tilbage.

 

Valtras historie begynder i 1913, da Munktells kombinerede en intern forbrændingsmotor med en lokomotivramme og dermed skabte sin første traktor.

 

Traktor = et køretøj, som bruges til at trække redskaber og er drevet af en forbrændingsmotor

 

 

Trækmaskine = en maskine eller et køretøj, som bruges til at trække redskaber og er drevet af damp

Munktells’ 20-24-model blev lanceret i 1916. Den nye model vejede 4,2 ton, altså kun halvdelen af den originale traktor. Som modelbetegnelsen antyder, havde motoren en effekt på 20-24 hestekræfter. I alt blev der fremstillet 2270 enheder frem til 1925. Selvom modellen blev godt modtaget af landmændene, kom der først en reel efterspørgsel på traktorer i 1930’erne. Den første model med den moderne traktors grundlæggende dimensioner kom allerede i 1921, hvor Munktells’ 22’er blev lanceret. Den nye model gav 22-26 hestekræfter og havde en pæn vægt på 2580 kg.

 

 

J & C G Bolinders Mekaniska Verkstad og Munktells Mekaniska Verkstad fusionerede i 1932 til AB Bolinder-Munktells. Deres første model var BM 25’eren, der også var den første med oppustelige gummidæk. Med denne nyskabelse steg den maksimale hastighed til 14 km/t. BM 25’eren blev drevet af en Bolinder-semidieselmotor, der har visse ligheder med en moderne dobbeltbrændstofmotor.

 

I mellemtiden begyndte AB Volvo at fremstille traktorer i 1943. Volvos første model var T41’eren, der blev udviklet i samarbejde med Bolinder-Munktells og var stort set identisk med BM-modellen. De eneste forskelle var motoren og farvemulighederne: BM-traktorer var grønne, Volvo-traktorer røde. Både Volvo- og BM-traktorer fik den samme røde farve i 1957. Varemærket Volvo BM blev også indført i slutningen af 1950’erne.

 

I Finland begyndte Valmet at fremstille traktorer i 1951. Valmet og Volvo BM fusionerede i 1979 og skabte derved et ægte nordisk traktorvaremærke. Det betyder, at nutidens Valtra har både finske og svenske rødder. Efter fusionen begyndte arbejdet med at designe en helt ny serie af traktorer. Volvo BM Valmet 05-serien blev lanceret i 1982.

 

Det er værd at bemærke, at gennem hele historien om Volvo, BM, Valmet og Valtra har i det mindste nogle af deres traktormodeller kunnet køre på diesel, enten helt eller delvist.

 

Historien om Valtra og de nordiske traktorer strækker sig derfor imponerende 106 år tilbage.

 

 

 

Tekniske specifikationer Munktells 30-40 Valtra T4
Motor 2 cylindre, 2-takts 6 cylindre, 4-takts
Slagvolumen 14 liter
6,6 / 7,4 liter
Effekt 30–40 hk 170–270 hk
Kølesystem 380 liter
28 liter
Transmission 3+1 30+30 / ∞+∞ (CVT)
Maks. hastighed 4,4 km/t 43 / 53 / 57 km/t
Brændstoftank 140 liter
380 liter
Vægt 8,3 ton 7,3 ton