share

Valtra Unlimited introducerer Smart Top Link
der giver mere præcis gødningstildeling

Smart Top Link sparer gødning ved automatisk at justere længden på den hydrauliske topstang mellem traktoren og gødningssprederen, så sprederen hele tiden er kalibreret korrekt under arbejdet. For at sikre, at gødningssprederen udfører arbejdet korrekt, kalibrerer traktorføreren normalt hydrauliske topstangen, så sprederen har den rette vinkel. Men efter omfattende forsøg i marken har Valtra-teamet fundet frem til, at vægtfordelingen på gødningssprederen i løbet af spredeopgaven ændrer vinklen med omkring 3°. Det betyder, at gødningssprederen kun er kalibreret korrekt i omkring 20 % af tiden den spreder. Den manglende konsekvens i spredningsmønstret resulterer i udbyttetab samt over og underdosering på arealerne. På et dansk landbrug konstaterede man, at det gav en negativ gennemsnitlig effekt svarende til ca. 150 kr./hektar. Valtra Smart Top Link justerer hele tiden topstangen og sikrer dermed, at gødningssprederen fastholder den rette vinkel. Det reducerer den negative effekt med i gennemsnit ca. 110 kr./hektar.

 

Systemet kan bestilles som en Valtra Unlimited-funktion fra starten af 2024 og fungerer via SmartTouch-displayet, så en fiftophængt gødningsspreder holdes i samme vinkel under hele opgaven. Smart Top Link leveres sammen med to radarsensorer, der er fastgjort for og bag på gødningssprederen. De måler afstanden til jorden, og disse data bruges til at styre længden af topstangen. Systemet bruger samme data til også at vise højden over jorden. Smart Top Link kan benyttes på de fleste liftmonterede ødningsspredere, uanset producent.

 

Smart Top Link bliver lanceret på Valtras stand på Agritechnica-messen i Hannover i Tyskland den 12.-18. November 2023. Systemet vil kunne bestilles gennem Valtra Unlimited fra starten af 2024 på nye bestillinger af N-, T-, Q- og S-traktorer. Vejledende pris er 5.000 euro (svarende til ca. 37.500 kr.). Der vil blive lanceret en eftermonteringsudgave senere på året.