share

Valtra præsenterer 5. generation af A-serien

Ny A-serie med mange nye funktioner

29 januar 2021

Den populære Valtra A-serie, der to gange har modtaget prisen Machine of the Year, nemlig i 2017 og i 2019, går ind i sin 5. generation. Traktorsortimentet er nu tilgængeligt med mange nye funktioner, som kunderne har efterspurgt om.

Modelserien består fortsat af syv modeller, der alle findes som såkaldte GL-modeller, der er udstyret med en brugervenlig mekanisk transmission. Den populære model med 105 og 115 hk findes også med en 4-trins Powershift-transmission. I disse HiTech 4-modeller styres trans­missionen elektronisk. Alle traktorer i A-serien leveres med Valtras berømte vendegearstransmission, inklusive den integrerede håndbremse.

Det er på mange måder blevet endnu mere effektivt og behageligt at køre og betjene A-serien

"Det er på mange måder blevet endnu mere effektivt og behageligt at køre og betjene A-serien. Adskillige af modellerne har Powershift-gear, frontlæsserarmlænet er også blevet opgraderet på GL-modellerne, de 4-cylindrede modeller har 5 hk mere end før og serviceintervallet er blevet forlænget til 600 timer," fortæller Product Marketing Specialist Marko Ojalehto, som har ansvaret for den nye A-serie.

Over halvdelen af traktorerne i A-serien er udstyret med en frontlæsser, når de leveres fra fabrikken. Mange af opgraderingerne er også blevet designet til at gøre frontlæsserarbejdet endnu nemmere, for eksempel med Powershift-gear og opdateret betjeningsarmlæn, som man kender det fra HT4-modellerne.

Flere Powershift-gear og avanceret motor

Fremover vil de 3-cylindrede motorer A75-A95 kunne leveres med HiTech 2-transmissionen med Powershift. Det vil betyde mere effektivt markarbejde, og det vil muliggøre vejtransport ved lavere motorhastigheder. HiTech 2-modellerne har en transmission med 24 fremadgående og 24 bagudgående hastigheder. Derudover kan alle modellerne i A-serien (HiTech 4) udstyres med Creeper (krybegear), der reducerer den laveste hastighed til omkring 100 meter i timen.

Motorkraften er blevet øget med 5 hk på de 4-cylindrede modeller og svarer nu til modelbetegnelsen. Alle motorerne overholder Stage V-emissionsstandarderne og er nu udover SCR-indsprøjtning også udstyret med et dieselpartikelfilter (DPF), uden udstødningsgasrecirkulering (EGR). Motorhastighed og -kraft kan nu styres endnu mere præcist takket være en ny gaspedal. Ved at øge serviceintervallet fra 500 til 600 timer falder omkostningerne, samtidig med at mængden af produktiv arbejdstid stiger.

Ifølge de nuværende love og bestemmelser skal traktorer kunne anvende anhængere med et 2-kredset bremsesystem. A-serien kan leveres med trykluftbremser eller et hydraulisk anhængerbremsesystem. Kunderne kan selv vælge, hvilket system de ønsker.

Valtra præsenterer 5. generation af A-serien

  • 5 hk mere end model A105-A135
  • 2 Powershift-gear kan tilvælges på model A75-A95
  • AutoTraction, der kan slås til/fra
  • 2-kredsede hydrauliske bremser
  • Nyt betjeningsarmlæn på modeller med gearhåndtag
  • Opgraderet motor, der overholder Stage V-standarden
  • Serviceintervaller på 600 timer
  • Nydesignet motorhjelm
  • Nydesignede hjul
  • PTO-knapper på bagskærme kan tilvælges på HiTech 4-modeller
  • Valtra Connect-fjernovervågning kan tilvælges
  • Automatisk hovedstrømafbryder i tændingen
Model Motorkraft (hk/kW) Moment Nm
A75 75/56 315
A85 85/63 350
A95 95/70 355
A105 105/78 435
A115 115/86 455
A125 125/93 520
A135 135/100 540

Nyheder

Læs mere