News | Valtra Connect lærer at forudsige servicebehov | Valtra share

Valtra Connect lærer at forudsige servicebehov

Fra reparation af fejl til forebyggende vedligeholdelse

29 januar 2021

Valtra Connect har i adskillige år givet traktorejere og deres lokale serviceteknikere mulighed for at fjernovervåge traktordata. I nær fremtid kan kunderne vælge at gøre dataene tilgængelige for AGCO Machine Monitoring Center, så servicebehov kan opdages på forhånd ved hjælp af løbende behandling og analyse af de data, traktorerne videresender.

Traditionelt plejede serviceteams at reagere på synlige fejl, men fremover vil det også være muligt at forudsige en lang række servicebehov på forhånd

"Traditionelt plejede serviceteams at reagere på synlige fejl, men fremover vil det også være muligt at forudsige en lang række servicebehov på forhånd. Eksempelvis kan en komponent, der er ved at nå udløbet af sin livscyklus, blive udskiftet i forbindelse med service, inden den går i stykker," forklarer Jani Rautiainen, Director, Parts & Service.

Traktorens sensorer måler i dusinvis af forskellige variabler, blandt andet hastighed, temperatur, tryk, driftstimer, flow og meget mere. Hvis Machine Monitoring Center for eksempel registrerer, at en komponent er ved at svigte på grund af dens temperatur, driftstimer og tryk, kan der sendes en besked til det lokale servicecenter eller til kunden.

"Det nærmeste autoriserede Valtra-servicecenter modtager en besked med oplysninger om den formodede fejl, anvisninger til udbedring af fejlen, en liste over de nødvendige komponenter og det forventede tidsforbrug for reparationen. Det giver både servicecentret og kunden mulighed for at aftale et passende tidspunkt til at udføre service på traktoren," forklarer Jani Rautiainen.

Serviceydelsen er ved at blive indfaset

Den nye serviceydelse blev gennemtestet i 2020 hos kunder og under rigtige dagligdags forhold. Det samme system er allerede i brug eller ved at blive introduceret i andre AGCO-traktorer, ‑høstmaskiner og -sprøjter, så der er allerede masser af praktisk erfaring med serviceydelsen.

"Serviceydelsen er allerede ved at blive indfaset. Systemet bliver videreudviklet hele tiden, så det løbende bliver bedre til at registrere potentielle problemer på forhånd og give serviceteknikerne og kunden anvisninger om reparation. Udviklingsarbejdet bliver lettere af, at vi kan gøre brug af samme teknologier i andre AGCO-produkter."

Ingen ekstraudgifter, hardware eller software

Den nye serviceydelse vil blive tilbudt som en del af Valtra Connect, så den indebærer ingen ekstraudgifter for kunderne. Det vil heller ikke være nødvendigt med ny hardware eller software. Eksisterende Valtra Connect-kunder vil nemt kunne få adgang til serviceydelsen. Kunderne vil naturligvis også kunne vælge, at de ikke ønsker at benytte den nye serviceydelse.

Nyheder

Læs mere

Cookie Notice

We use cookies to improve and customise our sites and services. This includes cookies from third party social media websites, which may track your use of our website. If you continue without changing your settings, we'll assume that you are happy to receive all cookies on our website. You can change your cookie settings at any time. Learn more

Got It