share

The Boss flytter ind hos trofast Valtra-kunde

Medarbejderne ved Frandsbjerg Agro gav tommel op til den nye S-serie på dette års Agritechnica og kan i det kommende år tilføjer hele tre styks af den spritnye Valtra-traktor ”The Boss” til flåden af traktorer i virksomheden.

Søren Rasmussen, ejeren af Frandsbjerg Agro, har gennem mange år haft et godt samarbejde med Valtra-forhandleren Agrotek, når hans maskinparken har trængt til en opdatering. Og dette samarbejde har endnu engang båret frugt, da der på årets Agritechnica-messe blev indgået en handel om hele tre Valtra-traktorer fra S-serien, også kendt som "The Boss."

Bent Henneberg, der er salgs- og produkt specialist ved Valtra Danmark, havde også taget turen til Hannover for at deltage i dette års Agritechnica-messe. ”Vi er stolte over det professionelle samarbejde som vi oplever imellem vores forhandler og deres kunder, det er noget af det vi er utrolig stolte over” siger Bent Henneberg.

Fik mini-traktor til ventetiden

De tre Valtra-traktorer, der er solgt til Frandsbjerg Agro, er alle af samme model, nemlig Valtras nye helt nye S416. Den nye S-serie blev lanceret i oktober måned, og blev for alvor først vist frem til offentligheden på Agritechnica-messen. Derfor havde køberne af de tre traktorer hverken set eller prøvekørt de nye traktorer, før købsaftalen var underskrevet.

”Det er en kæmpe tillid og anerkendelse vi får fra vores trofaste kunder, når de handler traktorer før de overhovedet lander på dansk jord” fortæller Bent Henneberg, der selv ser frem til at se den i marken i foråret, hvor de første demoture skal afholdes i Danmark.

I mellemtiden, mens Frandsbjerg Agro venter på deres nye traktorer, må de "nøjes" med at studere deres miniaturemodel af S-serien, som de fem medarbejdere fik overrakt på Valtras stand i Hannover.