share

Nyt forsøg: Det rette dæktryk kan betyde 1000 kr. mere pr. hektar

Sænk dæktrykket til 0,6 bar i marken, og landmanden vil opleve, øget effektivitet og et mindre brændstofforbrug. Sådan lyder resultatet af et nyt forsøg udført af agronomiteamet på AGCO Innovation Center i Randers.

Det er ikke ny viden, at man ved at regulere dæktrykket både kan mindske slitage på dækkene samt jordpakningen i marken. Men i en ny test, der netop er udført af AGCO Innovation Center i samarbejde med Valtra og Bridgestone, viser resultaterne, at der er flere både økonomiske og grønne fordele at hente, ved at regulerer dæktrykket på vejen og i marken.

Forsøget viser et reduceret brændstofforbrug på 1 liter pr. hektar og tydeligt reduceret jordpakning. Med et højt dæktryk i marken kan mellem 3-5 % af udbyttet gå tabt netop på grund af jordpakning. Men ved at reducere jordpakningen med bare én procent, kan der være tale om en gevinst på 900-1.000 kroner/hektar.

Jens Christian Jensen, der er agronom på AGCO Innovation Center i Randers, er manden bag forsøget.

”Min oplevelse er, at mange kun sænker dæktrykket en smule, i frygt for at ødelægge dækkene. Men ved at sænke lufttrykket i dækkene helt ned til 0,6 bar i marken, så er der faktisk betragtelige resultater at hente for landmanden, forklarer Jens Christian Jensen, der har udført forsøget i en Valtra Q305 med VF-dæk fra Bridgestone og med en fem meters Amazone Cenius-stubharve bagpå.  

”For mange lyder det sikkert helt galimatias at sænke dæktrykket så meget, og ved første øjekast ser det også voldsomt ud. Ikke desto mindre viser vores forsøg i marken, at vi ikke kun sparer diesel, men vi også opnår en større effektivitet i marken idet vi når et lidt større areal i timen,” fortæller Jens Christian Jensen.   

Dæktryksregulering i kombination med de rette dæk

For at kunne opnå de mange fordele, der er ved at anvende dæktryksregulering, kræver det, at man har VF-dæk, der er egnet til at køre med lavt dæktryk samt et dæktryksreguleringssystem.

Tidligere i år kunne Valtra som noget helt nyt tilbyde kunder automatisk dæktryksregulering via Valtras Unlimited Studio. Valtra Unlimited CTIS (Central Tyre Inflation System) er et fuldt Isobus-integreret system fra tyske PTG, der monteres gennem bagakslen til bagerste hjul og over forskærmen til de forreste hjul. Den automatiske dæktryksregulering indstilles fra SmartTouch-skærmen inde i kabinen.

”Det er virkelig nemt at ændre dæktrykket afhængigt af, om du kører på vejen eller i marken. Det tager nogle minutter at indstille dæktrykket, og man kan gøre det mens man kører”, forklarer Valtras salgs- og produktspecialist, Bent Henneberg og fortsætter:

”Den store trædeflade, der skabes, når man kører med lavt dæktryk, giver både en skånsom overkørsel i marken samtidig med at det skaber mere trækkraft fra traktoren. Men det lave dæktryk stiller også krav til dækkene. Det er derfor afgørende, at man ved regulering af dæktrykket benytter sig af VF-dæk, der med deres særlige teknologi er mere fleksible, og er bygget til at køre med et meget lavt tryk uden risiko for at dækket skrider på fælgen,” forklarer Bent Henneberg.

Bag om forsøget

Ved forsøget med dæktryksregulering, blev det klart, at både øget kapacitet, lavere brændstofforbrug og mindre jordpakning er nogle af de vigtige effekter af at tilpasse dæktrykket til opgaven.

Forsøget blev foretaget på en kartoffelmark på Midtdjurs og blev gennemført i en Valtra Q350 med VF-dæk fra Bridgestone og en fem meters Amazone Cenius-stubharve. 

I marken blev der kørt med et dæktryk på først 0,6, så 1,6 og endelig 2,0 bar i alle fire hjul på traktoren, ved harvning i 20 centimeters dybde med 10 til 13 kilometer i timen. Alt imens målte man på brændstofforbrug og kapacitet.

Man sikrede sig en konstant vægtfordeling på omkring 40 procent på forakslen og 60 procent på bagakslen, for derved at opnå den optimale trækkraft i marken.

Glæd dig! I vores november-nyhedsbrev kan du se forsøgets fulde resultater i en video, hvor agronom Jens Christian Jensen giver et indgående indblik i forsøget med dæktryksregulering.