share

Valtras fjerde generation blev lige endnu smartere

7.1.2019

Valtra opdaterer N-, T- og S-serie traktorerne over 130 kW til stage 5 emissionsstandarder i løbet af 2019. Samtidig introduceres flere nye funktioner, der forbedrer brugerkomforten.

Stage 5 kompatibel

Fra januar 2019 vil Valtra T-serie og S-serie traktorerne blive produceret som Stage 5-kompatible modeller. De først modeller som vil blive produceret som stage 5 i N-serien, allerede i foråret 2019, er N174 modeller. I efteråret 2019 vil N134 og N154 modellerne følge.

De nye traktormodeller drives af LFTN-D5 AGCO Power-motorer med SCR-teknologi. De nye Stage 5 motorer har hydrauliske ventil løfter, og kræver derved mindre vedligeholdelse.

 N- og T-serie motorerne er fortsat fri for EGR-teknologi (exhaust gas recirculation) og på S-serien holdes EGR-niveauet under 15%. Dette sikrer, at motorerne kører pålideligt og effektivt, samtidig med at de opfylder lovkravet omkring emissionsniveau.

Udformningen af stage 5 i N, T og S serierne er tilpasset på traktorens højre side, som derved giver et bedre udsyn for føreren. På S-serien er adgangen til førerhuset forbedret med bedre trin, og lagerpladsen for værktøjer, liftkugler samt andet er også blevet øget. Traktorerne er nu udstyret med LED baglygter og nye farve muligheder er tilgængelige fra fabrikken.

Nye Smart Farming funktioner

Valtra bliver også ”Smarter” i 2019. En ekstra terminal er nu tilgængelig for SmartTouch-modellerne på N, T og S-serien. Terminalen, som kan installeres hvor som helst i kabinen, kan bruges som et ekstra display til ISOBUS-redskaber, Auto-Guidance eller eksempelvis ekstra kameraovervågning. Den samme terminal er nu også tilgængelig som en mulighed for N og T serierne Active og HiTech modellerne, og giver dermed også disse modeller mulighed for Smart Farming.

"Valtra SmartTouch er blevet modtaget utrolig godt takket være dens intuitive design og simple brugerflade. Allerede i dag leverer vi 40% af T seriens maskiner med Auto-Guidance. Vi er forpligtet til at levere nemme Precision Farming-løsninger og -tjenester til landmænd og entreprenører, løsninger der hjælper dem med at få mere ud af deres maskiner uden at øge driftsomkostningerne, siger Mikko Lehikoinen, vicedirektør Marketing Valtra.

Video og billeder

Video og billeder kan downloades herfra www.valtra.com/launch2019

Valtra N, T og S Series traktorer leveres i 2019 med Stage 5-kompatible motorer

Valtra N, T og S traktorerne kan nu udstyres med en sekundær terminal, der kan fungere som display til ISOBUS redskaber samt nemt betjent adgang til automatisk vejledning. Den samme terminal er også tilgængelig for Active og HiTech modellerne.

Med Valtra Connect kan kunderne få adgang til oplysninger om deres maskiner såsom brændstofniveauer, GPS-placering eller maskinvejledninger fra deres smart telefoner eller pc.