share

Ung landmand: ”Min far har lært mig at være modig og se muligheder”

Lige siden Anders Tornslev Bach var dreng, har han vidst at han ville være landmand. I dag driver han sammen med sin far en ejendom med omkring 550 hk jord ved Skamstrup med både køer, specialafgrøder og gårdsalg.

Anders Tornslev Bach er vokset op på gården, som han i dag driver sammen med sin far. Men tingene er ikke helt som de var, da Anders var barn. Mange hektar er kommet til, og det er blevet til en moderne bedrift, hvor man benytter sig af moderne teknologi.

”Min far har altid lært mig, at man som landmand skal være modig og at man skal gribe de muligheder, der er. Det har b.la. resulteret i, at vi har investeret i to Farmdroid-robotter, der skal hjælpe til i vores 40 hektar med roer,” fortæller den unge landmand.

Ved siden af roerne har de to generationer af landmænd ca. 300 hk økologisk planteavl samt 250 hk konventionel. Derudover har de godt 100 kødkvæg, en gårdbutik, en række maskinstation-opgaver og så kører de vintertjeneste.

”Vi kan godt lide at have mange jern i ilden og finde på nye ting at lave. Der er fart på, og derfor er det vigtigt for os, at vi har nogle stabile traktorer, som vi kan regne med,” forklarer Anders Tornslev Bach.

Lige siden Anders var 8 år gammel, har Valtra været den fortrukne traktor på bedriften tæt ved Mørkøv, og det lader ikke til at blive anderledes lige foreløbig. Faktisk kan man finde hele fire styks Valtra-traktorer hos Anders og hans far.

Ny teknologi i traktorerne

Sommeren 2022 investerede landmændene i to T-Serie traktorer. De blev indkøbt ved blandt andet at bytte imod bedriftens to ældre modeller. Derudover har de en N174 med frontlift, som kører ca. 1000 timer om året, samt en ældre 6850. Den ældre Valtramodel kører stadig fortræffeligt, forklarer Anders Tornslev Bach.

”Vores 6850’er er en rigtig arbejdshest her på bedriften, og vi bruger den til stort set alle opgaver. Men det er klart, at vores to nye T-Serie-traktorer bidrager med noget andet,” siger han.

Særligt teknologien i de nye Valtra-traktorer er noget den unge landmand værdsætter, for det skaber helt nye og effektive muligheder for markarbejdet: 

”Vores nye T235 og T255 bruger vi til de mere krævende og tunge opgaver i marken, såsom gylle, sprøjtning og såning. De giver os også langt flere muligheder når det kommer til Smart Farming, i og med at udstyret og teknologien er mere avanceret end i de forrige traktorer vi havde.”

På bedriften bruger de bl.a. Auto-guide med ISOBUS, der bidrager til at traktor og redskab kører fuldstændig lige i marken.

”Det var fuldstændig plug-and-play at komme i gang med at bruge, og så kan man nemt gemme alle indstillingerne til de forskellige marker og redskaber - så selv hvis man kører i en af vores andre Valtra-traktorer, så kan man nemt komme i gang med arbejdet,” fortæller Anders Tornslev Bach.

Nem at bruge for alle generationer

De i alt fire Valtra-traktorer bruges af alle folk på gården, og fordi alle traktorer er af samme mærke, er der aldrig nogle problemer med anvendelsen.

”Udover at de kører utrolig stabilt, så er det især brugervenligheden i en Valtra-traktor, der tiltaler os. Vi er flere generationer samlet her på bedriften, så skal det være så nemt, at vi alle kan bruge traktorerne og problemfrit benytte os af smart-funktionerne,” fortæller Anders Tornslev Bach, der især er begejstret for, hvor nemt det er at komme i gang.

”Vi har tidligere oplevet, at det kan være bøvlet og besværligt at lægge kort ind i systemet og bruge GPS’en, men efter vi er gået over Valtra Guide, så kører det meget nemmere,” siger landmanden.

For Anders Tornslev Bach er tildelingskort blevet et uundværligt redskab, da jorden omkring Skamstrup er meget varieret. Efter han er begyndt at benytte sig af tildelingskort og Valtra Guide i forbindelse med markarbejdet, er det hele blevet meget nemmere og mere rentabelt for landmanden.

”Jeg bruger tildelingskort til at graduere min gødskning, sprøjtning og såning i marken, og det er supernemt at arbejde med. Vi oplever sågar, at efter vi er begyndt at tildele med udgangspunkt i de enkelte jorde, er der er en klar forbedring i udbyttet,” fortæller den unge landmand.

”Vi ser en række økonomiske fordele ved at bruge Valtra Guide, for når styringen i marken er præcis, minimeres arbejdstiden og brændstofudgifterne, hvilket lige nu, er vigtigere end nogensinde,” afslutter Anders Tornslev Bach.