Holland er Europas mest effektive landbrugsnation og kontinentets førende eksportør af fødevarer. De hollandske landmænd benytter sig af banebrydende teknologi for at få det bedste ud af deres værdifulde landbrugsjord. Landet er også kendt for sin stærke forretningssans og forsigtige økonomistyring – egenskaber, der i lige så høj grad kendetegner det hollandske landbrug. Valtra har været til stede på dette krævende marked siden begyndelsen af 1980’erne. Sidste år nåede vores markedsandel op på 5,5 % af alle nye traktorrejestreringer, hvilket svarer til lidt over 2.000 enheder.
50 år i de hollandske landmænds tjeneste
En af Valtras mest kendte og ældste forhandlere i landet er P. Kriesels Landbouwtechniek B.V. Dette familieejede firma fejrede sit 50-års jubilæum i slutningen af januar. Virksomheden, der blev grundlagt af den nuværende ejers forældre, er i dag drevet af tredje generation. Piet Kriesels leder virksomheden, der i dag beskæftiger mere end ti medarbejdere. Piets mor er stadig med i administrationen, og hans kone Adrienne samt begge sønner arbejder i virksomheden, mens datteren har valgt en karriere uden for virksomheden.
Virksomheden har hjemsted i provinsen Nord-Brabant, mellem Zeeland og Belgien i den sydlige del af Holland. Denne region har en lang tradition for dyrkning af en bred vifte af specialafgrøder på åbne marker. Mælkeproduktionen spiller også en væsentlig rolle, og derfor har Valtras N-serie i årevis været en vigtig model. For nylig er efterspørgslen efter traktorer med større motoreffekt imidlertid steget, og Kriesels har leveret flere traktorer fra Q-serien.
Som det vigtigste punkt på programmet i forbindelse med 50-års jubilæet var Kriesels’ nyligt udvidede udstillingslokaler og værkstedsfaciliteter fyldt med traktorer og redskaber. Åbent hus-arrangementet, der blev afholdt i samarbejde med leverandører og kunder, mindede om en regulær udstilling. Her blev der præsenteret et imponerende udvalg af moderne teknologi, og arrangementet tiltrak et stort antal besøgende i løbet af jubilæumsdagene.
Ud over det nyeste inden for maskiner – herunder den nye Valtra G-serie med CVT – blev der på jubilæet også udstillet en Valmet 1502 – en traktor, der er næsten lige så gammel som virksomheden selv. Denne unikke sekshjulede maskine blev hentet fra Finland specielt til jubilæet, og importøren Mechan vil også bruge den ved flere andre arrangementer i Holland.
Ambitiøse landmænd har brug for integrerede teknologier og ekspertviden
Piet Kriesels forklarede, at landmænd og entreprenører i regionen typisk er veluddannede og flersprogede, hvilket gør dem åbne over for nye metoder. For eksempel blev automatisk GPS-styring taget i brug allerede i begyndelsen af nullerne – længe før Valtra Guide. Når det gælder nye teknologier, er kunderne dog meget kritiske, da deres økonomi ikke kan tåle dårlige investeringsbeslutninger. Dette stiller store krav til os som maskinforhandlere, som lige så godt kunne betegnes som systemleverandører.
Nye maskiner eller metoder skal være velegnede til kunden og give klare fordele. Forhandleren skal kunne integrere traktoren og redskabet i et fuldt funktionsdygtigt system. Dette kræver ofte, at maskinerne konfigureres til at arbejde sammen inden leveringen, samt at der gives praktisk instruktion under reelle driftsforhold sammen med kunden. Uden en sådan støtte vil salget af mere avanceret udstyr ganske enkelt ikke finde sted. Men som Kriesels' team minder os om, skal en rimelig pris for dette supportarbejde indgå i leveringsprisen.
Man skal også altid være forberedt på det uventede. Kunderne skal kunne stole på, at service og reservedele er garanteret fra første dag. Selv en helt ny maskine kan mangle en funktion, eller der kan opstå en softwarefejl allerede efter få timers brug. I sådanne tilfælde skal forhandleren ifølge Kriesels være klar til at yde hjælp med det samme, så arbejdet kan fortsætte. Samtidig skal tilgængeligheden af reservedele sikres gennem hele maskinens levetid. En hollandsk kunde vil ikke vente til efter weekenden – de har brug for hjælp med det samme. Der skal altid være et telefonnummer, der besvares, og hvor der er hjælp at hente, uanset tidspunktet på døgnet. Naturligvis er nedbrud uden for kontortiden ikke rart for nogen. Derfor er ordentlig instruktion af brugerne og forebyggende vedligeholdelse væsentlige dele af risikostyringen for både kunden og forhandleren. Et velassorteret lager af reservedele hjælper også i problematiske situationer.
Landmændene er bedst tjent med en stærk, økonomisk sund forhandler med veluddannet personale
Hollandske landmænd og entreprenører lægger også stor vægt på deres forretningspartneres succes. Hvis forhandleren er økonomisk sund og løbende udvikler sin virksomhed, betyder det også bedre service til kunderne i fremtiden. En stærk forhandler med veluddannet personale kan desuden tilbyde den nyeste teknologi og ekspertise. Nye produkter fra producenterne når hurtigt ud til kunderne, hvilket skaber et gensidigt fordelagtigt samarbejde, hvor begge parter kan lære og udvikle sig.
P. Kriesels Landbouwtechniek B.V. har udviklet sig fra et lille værksted til en blomstrende virksomhed med mere end ti fuldtidsansatte fagfolk. Væksten er ikke drevet af en udvidelse af det geografiske dækningsområde, men af at støtte kundernes udvikling med stadig mere effektive maskiner og moderne arbejdsmetoder. I dag repræsenterer virksomheden en række førsteklasses producenter, hvor Valtra og Kuhn er de mest fremtrædende samarbejdspartnere.
For at finde din lokale Valtra-forhandler kan du klikke her
| Hvad der skal til for at blive en god landbrugsmaskinforhandler |
|