Valtra fylder i år 75 år. Men historien om, hvordan Valtra blev til, begynder længe før det. På Morsø Traktormuseum har én særlig traktor længe manglet for at kunne fortælle hele fortællingen. Den er nu fundet.

Hos Morsø Traktormuseum handler det ikke bare om at samle gamle traktorer. Det handler om at kunne fortælle en historie.

Det unikke traktormuseum på Mors rummer omkring 150 veterantraktorer fra mere end 100 forskellige mærker, alle fra før 1960. Her bruger ejer Hans Larsen traktorerne til at sætte både udviklingen af traktorerne og vores verdenshistorie i perspektiv.

“Vi vil gerne vise, hvordan det hele startede, og hvordan vi er nået til der, hvor vi er i dag. Selvom jeg er vild med traktorer, så er de så meget mere end det – de tegner nemlig et billede af vores verdenshistorie,” fortæller han.

Hans interesse for traktorer går mange år tilbage. Han købte sin første veterantraktor i 1977, og i 1980 åbnede han museet sammen med en partner. Det partnerskab varede kun kort, og siden har han og familien drevet det videre gennem mere end 40 år, sideløbende med landbrug, som han og familien også drev med svineproduktion.

“Det begyndte som en interesse ved siden af landbruget. Da vi byggede nye staldbygninger, brugte vi de gamle bygninger til traktorerne, og i dag er det alle bygningerne her på gården, der huser vores museum,” siger han.

I dag er sønnen Torben også med i arbejdet og skal på sigt føre museet videre. Med en baggrund som maskiningeniør har han blandt andet fået en stor del af traktorerne til at køre igen. I dag kan omkring 80 procent af traktorerne rent faktisk starte.

Den sidste brik faldt på plads

Netop ønsket om at kunne fortælle hele historien om Valtra er grunden til, at én bestemt traktor længe har været savnet i den store samling.

“Vi har traktorer fra alle faserne i Valtras historie. Men vi manglede den allerførste Valmet. Den var vigtig for at kunne binde det hele sammen,” forklarer Hans Larsen.

I flere år har han været på udkig efter modellen, men det har ikke været nogen let opgave. Traktoren blev nemlig aldrig importeret til Danmark.

“Vi har kigget efter den længe, og det er ikke sådan en, man bare lige finder. Derfor måtte vi have hjælp til at finde en i Finland,” siger han.

Det lykkedes til sidst at finde en velholdt model, som nu har fået en central plads på museet.

“Den betyder faktisk rigtig meget for os. Det er den, der gør, at vi nu kan fortælle hele historien om Valtra,” fortæller han.

Traktoren er en Valmet 15 fra begyndelsen af 1950’erne og repræsenterer starten på den udvikling, der senere, gennem fusioner og videreudvikling, blev til det Valtra, vi kender i dag.

Da Valtra tog sin begyndelse

Valtra, som vi kender det i dag, er vokset ud af flere nordiske traktortraditioner, der med tiden er smeltet sammen.

I Sverige begyndte udviklingen allerede i begyndelsen af 1900-tallet med traktormærket Munktell, som senere blev en del af Bolinder-Munktell. I 1940’erne kom Volvo også ind i billedet, og de to virksomheder arbejdede tæt sammen om at udvikle traktorer i Sverige under navnet Volvo BM.

I Finland begyndte Valmet først at producere traktorer i 1951 i kølvandet på Anden Verdenskrig, hvor behovet for mekanisering i landbruget var stort.

“I Finland havde man forsøgt at udvikle en traktor allerede i 1920’erne, men det var først efter krigen, at man for alvor fik gang i produktionen. I 1951 kom den første Valmet, og det var for alvor startskuddet for Valtra,” forklarer Hans Larsen.

“Den første Valmet-traktor var ikke avanceret. Men den var robust og solid, og det var det vigtigste. Den skulle bare fungere,” siger han.

Det var dog først i 1979, at de nordiske tråde for alvor blev samlet, da Valmet og Volvo BM fusionerede.

“Det er dér, det rigtig begynder at ligne det, vi i dag kender som Valtra. Man samler den svenske og den finske tilgang til at bygge traktorer. Fusionen blev startskuddet til en helt ny generation af traktorer og lagde fundamentet for det Valtra, vi kender i dag,” siger Hans Larsen og fortsætter.

“Man kan ikke forstå Valtra uden at forstå det, der kom før. Det er flere historier, der smelter sammen, og det er netop derfor, den første Valmet 15 er så vigtig for vores udstilling,” siger han.

På museet kan man følge hele udviklingen. Her står blandt andet sjældne modeller fra både Munktell, Volvo og Valmet – nogle med tekniske løsninger, man næsten ikke ser i dag, og som der kun er få tilbage af.

“Der var en enorm opfindsomhed dengang. Man afprøvede mange forskellige løsninger, og mange af de løsninger, man fandt på dengang, er stadig noget, man bruger i dag,” siger Hans Larsen.

Da traktoren ændrede landbruget

De gamle traktorer fortæller også en større historie om hele landbrugets udvikling.

“Dengang man brugte heste, gik en stor del af jorden til foder. Med traktoren ændrede det hele sig, og landbruget begyndte at blive en industri,” siger Hans Larsen.

Efter Anden Verdenskrig tog mekaniseringen fart, og det blev muligt at producere langt mere effektivt.

“Der kom en helt anden økonomi ind i landbruget. Det var med til at skabe det samfund, vi har i dag,” forklarer han. Samtidig var der stor variation i de tidlige traktorer.

“Op til 1960 afprøvede man mange forskellige løsninger. Det var en spændende og innovativ tid for udviklingen af traktorer. Det er også derfor, jeg synes, at netop den periode er så spændende, for efter 1960 begynder traktorerne at blive meget mere ens,” siger han.