share

På Brunbjerggaard bidrager Valtra til øget udbytte i majsen

Hos mælkeproducent Kaare Larsen har Valtra, og tidligere Valmet, været en fast del af maskinparken i mere end 35 år. For nylig blev der tilføjet to nye Valtra-traktorer til samlingen. Den moderne teknologi, som følger med de nye Valtra-modeller, har åbnet for nye og effektive måder at løse opgaverne på, og bidrager sågar positivt til udbyttet.

På Brunbjerggaard i Nordsjælland produceres der dagligt omkring 5.000 kilo mælk fra godt 180 malkekøer. Derudover har landmanden de senere år fået mere jord til rådighed, og i dag driver han 570 hektar jord med græs og planteavl.

Opgaverne i og omkring marken fylder meget i det daglige, men heldigvis har Kaare Larsen både godt mandskab og en række traktorer til at hjælpe sig med de mange opgaver. Senest har han skiftet et par ældre Valtra-traktorer ud med to nye Valtra T235, der skal varetage en lang række opgaver i marken, og i dag har han intet mindre end fem Valtra-traktorer på gården.

"De traktorer, vi har erstattet, var fra 2015 og havde gået over 13.000 timer hver, så det var på tide, at der kom et par nye, stærke traktorer til. Og jeg må også erkende, at der er sket meget med både førerhus og teknik, siden jeg købte sidst," siger Kaare Larsen og fortsætter.

"Vi oplever en vældig opgradering på teknikken, og vi er allerede kommet i gang med at bruge bl.a. autoguide i marken. Vi kører med striptill-såning af majs, og til det er autoguide helt optimalt, fordi man kan lave gps-linjer, som man kører helt præcist efter. Helt konkret oplevede vi sidste år et øget udbytte af vores majs på 30 % med den metode, så med den nye teknik i vores Valtra, som vi har brugt til såning i år, har vi meget høje forventninger til udbyttet," siger han.

Derudover bruger Kaare Larsen og hans mandskab også autoguide, når de kører med deres 30 meter sprøjte samt gødningssprederen, hvor de også bruger teknikken til at køre med gradueret tildeling.

Førerhus med komfort i højsædet

En af de ting, som Kaare Larsen særligt er glad for ved Valtra, er komforten. Og den er absolut ikke blevet ringere i de nyere modeller.

"Jeg oplever, at kørekomforten er markant forbedret, og at den luftaffjedrede foraksel har stor betydning i kabinen. Særligt komforten har ekstrem stor betydning for mig, for både jeg og mine medarbejdere skal sidde ordentligt, når vi bruger så mange timer dagligt i traktoren, som vi gør. Derfor har jeg af samme årsag også valgt at få både køleskab og lædersæder i kabinen," siger han.

Netop komfort og arbejdsmiljø i traktoren fylder meget for Kaare Larsen – det er netop én af grundene til, at han vælger Valtra. Læs artiklen fra sidste gang Valtra-teamet besøgte Kaare Larsen her: https://www.valtra.dk/blog/traktorer/En-traktor-er-en-arbejdsplads.html

Valtra i græsmarken

Også i græsmarkerne spiller Valtra en vigtig rolle på Brunbjerggaard, og sammen med gårdens nye butterfly-sæt fra Krone er der godt styr på græsopgaverne.

"De nye Valtra-traktorer skal begge varetage græsopgaver. Vores nye butterfly-sæt er fastkoblet til den ene Valtra via ISOBUS. Og det fungerer virkelig godt at have en traktor, der i løbet af sæsonen er dedikeret til netop den opgave, og at alle indstillinger og tilpasninger bare spiller," siger han.

Den anden Valtra T235 blev leveret med frontlæsser, og den er også vigtig i marken.

"Vi kan ikke undvære vores traktorer med frontlæsser her på gården. Og i marken bruger vi den nye Valtra samt en af de ældre til at køre og samle og fragte ballerne," forklarer han.

Se også videoen, hvor Kaare Larsen kører med sin Valtra N175 med frontlæsser i majshøsten. I dag har den mindre Valtra kørt omtrent 5.000 timer på Brunbjerggaard. Se video her: https://www.valtra.dk/blog/traktorer/Jeg-havde-brug-for-en-lille.html

De unge sætter pris på alt det nye

Kaare Larsen har et relativt ungt hold af medarbejdere til at arbejde for sig på gården, og de har også taget rigtig godt imod de to nyankomne Valtra-traktorer.

"Mine medarbejdere sætter utrolig stor pris på de nye traktorer, og de har været virkelig hurtige til at lære al den nye teknik at kende – meget hurtigere, end jeg selv har. Og for dem betyder det meget, at teknikken er moderne, og at traktorerne er fede – så at den ene T235 også har subwoofer og udstyr til mobiltelefonen, det klager de absolut ikke over," siger han og uddyber.

"Det er meget vigtigt for mig, at mine medarbejdere er glade. De gode medarbejdere hænger ikke på træerne, så jeg gør meget for at værne om mine dygtige folk og sikre mig, at de er tilfredse i dagligdagen."

God relation til forhandleren gør en forskel

For Kaare Larsen er det ikke kun teknikken og komforten, der gør, at han bliver ved med at vælge Valtra – det handler også om relationen til forhandleren.

”Der er to årsager til, at jeg bliver ved med at vende tilbage til Valtra. Den ene er traktorerne, og den anden er forhandleren. Valtra-forhandler Rasmus Degn og hans folk har en rigtig god forståelse for vores behov her på Brunbjerggaard, og når der opstår udfordringer, så får de dem løst. De har en behagelig og ydmyg tilgang, og det kan jeg virkelig godt lide,” slutter han.