T Versu – Du skal ikke bare køre med den. Du skal opleve den.
Kraften, brugervenligheden og den umiddelbare oplevelse af Valtra Versu er en fuldstændigt unik køreoplevelse - og samtidig er produktiviteten forøget.
Valtra Versu traktorerne er først og fremmest designet til at kunne køre i mange timer om dagen, uden at det går ud over effektiviteten, og uden at føreren bliver træt og uopmærksom. Den automatiserede transmission og de forstærkede bremser letter arbejdet.
De fem Powershift-trin indenfor hver af de seks områdegear giver ikke mindre end 30 gear i både frem og bak.
Den automatiske funktion mellem områdegearene C og D gør traktorerne endnu nemmere at køre med. Der findes med andre ord altid et gear, der passer, uanset om der er tale om markarbejde eller transportkørsel.
Gearhåndtaget er blevet erstattet, så du nu betjener powershift transmissionen med kun tre skifteknapper i det patenterede, ergonomiske Valtra betjeningsarmlæn, uanset køreretning.
De nye Versu modeller har mere effekt og betydeligt mere drejningsmoment end de hidtidige modeller. Det gør dem endnu mere velegnede til alle typer arbejdsopgaver på landbrug og hos maskinstationer. Og i lighed med alle andre Valtra traktorer er de bygget ud fra kundens ønsker, så den matcher alle individuelle krav.
Versu modellernes powershift transmission rummer en række egenskaber, som i hidtil uset omfang letter dit arbejde:
- 5-trins powershift, hastighedsændring 128 procent
- Med EcoSpeed transmissionen kan traktoren køre 40 kilometer i timen ved blot 1.650 motoromdrejninger pr. minut (Y)
- Krybegear er standard
- Hensigtsmæssig overlapning mellem områdegearene
- Det unikke Autotraction-system letter standsning og opstart
- To automatiske HiShift transmissionsprogrammer, også til skift mellem områdegear C og D
- Mulighed for at forudindstille kørehastigheden ved skift af køreretning med vendegearet
- Automatisk betjent 4-hjulstræk og differentialespærre
- Avanceret trækkontrol ved hjælp af sensorer
- U-Pilot foragerprogram
Andet standardudstyr, der forbedrer produktiviteten og førerkomforten:
Det stærkeste og teknisk set mest fuldendte hydrauliksystem, hvor smøreolien er adskilt fra transmissionsolien.
Vil du øge effektiviteten yderligere, kan du vælge det originale TwinTrac dobbeltkommando-system, en 50 km/t transmission, brændstofbesparende EcoPower modeller med langsomtgående motorer, kørselsafhængig PTO og endelig SigmaPower til arbejdet med de helt tunge PTO-drevne maskiner.
Med en traktor, der er bygget efter dine specifi kationsmæssige ønsker - plus den trækkraft og brugervenlighed, der er kendetegnende for Versu modellerne, vil du opleve fornemmelsen af overblik, arbejdsglæde og produktivitet som aldrig før.
Valtra Versu 40 km/t, 50 km/t og 40 km/t EcoSpeed transmissioner