Hydraulik
Valtra A-serien byder på masser af modeller og tilbehør
Den perfekte vægtfordeling og den kraftige foraksel gør A-serie traktorerne ideelle til frontlæsserarbejde. Valtra’s egne frontlæssere monteres allerede på fabrikken, så traktorerne er klar til læssearbejdet, lige fra de er blevet leveret. Frontlæsseren kan betjenes med enten mekaniske eller elektroniske ventiler.
De elektroniske ventiler aktiveres ved hjælp af joysticket i betjeningsarmlænet, og det giver optimal komfort og effektivitet på selv de længste arbejdsdage. Blandt det øvrige traditionelle tilbehør kan nævnes ekstra ventiler til arbejdshydraulik, frontlift og PTO samt bremseventiler til påmonterede vogne.
Hydraulikydelsen er 52 liter pr. minut. Arbejdshydraulikken har som standard to udtag. Der kan monteres to ekstra udtagsventiler som ekstraudstyr.
Løftekapacitet på liften er 28 eller 33 kN (afhængig af model). Som alternativ til den mekanisk betjente standardlift er der mulighed for at vælge det elektronisk betjente AutoControl liftsystem, som byder på en enestående ydeevne i denne traktorklasse.
Traktorerne kan også fås med 2,5 tons frontlift og front-PTO. Ydermere kan A-serie traktorerne fås med en kundedesignet, testet frontlæsser, der monteres fra fabrikken. Traktorerne er perfekte frontlæsser-traktorer.
Valtra AutoControl
Valtra’s elektroniske Autocontrol frontlift er standardudstyr på A-serie HiTech modellerne. De ideelle pløjeegenskaber og det store løftefelt er fastholdt, men den elektroniske betjening gør systemet nemmere at bruge.
Alle traktorførere vil sætte pris på kontakterne i bagskærmene til at hæve og sænke liften. Med disse kontakter kan det ikke blive mere sikkert at tilkoble redskaber, specielt når trækarmene har enten teleskopiske ender eller kugle-lynkoblinger.