Produkter / Valtra traktorer / A-serien / Transmission

Transmission

Alle A-serie modellerne tilbydes med en fuldt synkroniseret 12+12 transmission med et ligetil design og en høj effektivitet. Den elektroniske standard frontlift og den alsidige, automatiske transmission letter arbejdet. Alt i alt byder den nye og forbedrede Aserie
på en produktivitet og teknologi, som tidligere kun kunne opnås med større traktorer.

Markedets bedste vendegear

HiTech modellerne i den nye A-serie er udstyret med Valtra’s elektroniske HiTech vendegear, der i vide kredse betragtes som markedets bedste.

Det smidige og præcise vendegear forbedrer såvel produktiviteten som komforten, specielt når der arbejdes med frontlæsser.

Dette system omfatter også en integreret håndbremse - en luksus på selv større traktorer. Håndbremsen aktiveres automatisk, når vendegearshåndtaget står i stilling P, eller når motoren stoppes. Når der vælges en køreretning, løsnes håndbremsen automatisk, så den ikke bliver ved med at være koblet til ved en fejltagelse. Systemet er derfor ekstremt brugervenligt og sikkert.

Udover HiTech modellerne tilbydes Classic modeller med traditionelt, synkroniseret vendegear. Både HiTech og Classic modellerne tilbydes med et bredt udvalg at tilbehør.

HiTech modellerne er naturligvis også udstyret med en elektrohydraulisk PTO med to hastigheder. Flerpladekoblingen er nem at betjene med den affjedrede koblingspedal, mens hydraulikken sikrer en blød koblingsfunktion. Som ekstraudstyr kan traktorerne fås med PTO-betjeningsknapper på bagskærmene. Hvis der er behov for det, kan PTO-akslen også erstattes af en anden type (6/21 noter).

Valtra HiShift trykknapbetjent kobling

Valtra’s HiShift sørger for, at der kobles ud, når der skiftes gear mekanisk. Med HiShift slipper du for at skulle træde på koblingspedalen i de fleste arbejdssituationer.

Du skal kun bruge koblingspedalen af hensyn til sikkerheden, når motoren startes. Ønsker du at foretage individuelle valg, der svarer til din kørestil, kan du selvfølgelig gøre brug af koblingspedalen. Aktiv anvendelse af HiShift gør arbejdet mere effektivt og reducerer belastningen af dit ben og din fod.

Kørekoblingen er computerbetjent. Der er en servicefri flerpladekobling for hver køreretning.

Valtra HiTech betyder praktisk automatik

Det automatiske vendegear og den elektroniske motorstyring letter arbejdet i hverdagen.

For eksempel forenkler cruise control (ekstraudstyr) både landevejskørsel og markarbejde, da den påkrævede kørehastighed eller motorhastighed let kan lagres og siden kaldes frem igen.

Valtra’s smarte Autotraction funktion er standard på A-serie HiTech modellerne. Når Autotraction aktiveres, kan traktoren stoppes fra arbejdshastigheder på op til 12 kilometer i timen ved blot at bremse eller løfte foden fra gaspedalen. Traktoren sætter i gang igen, når foden flyttes fra bremsepedalen, eller motoromdrejningerne øges. En elektronisk kørekobling, som Valtra har udviklet, sikrer bløde og alligevel hurtige igangsætninger.

4-hjulstrækket kan programmeres til at aktiveres ved igangsætninger og skift af køreretning, eller udelukkende når liften er i arbejdsposition. Automatikken styrer også PTO’en.