view site content | navigation
Nyheder / Nyheder og presseinformation / 2002 / Fra fældning til transport

Fra fældning til transport

24.09.2002

Omfattende Valtra produktserie til skovterræn

Som den eneste traktorproducent i verden tilbyder Valtra en komplet serie af skovmaskiner, der omfatter alle produkter fra 8-tons skovtrailere til kraftige udkørsels- og fældningsmaskiner konstrueret til professionelle udtyndingsopgaver.

F linien

Valtra har konstrueret sin nye F linie i samarbejde med skoventreprenører for at kunne leve op til de hidtil højeste standarder for udtyndingsopgaver. Da konstruktionsarbejdet med F lien, som er baseret på den knækstyrede Valtra traktor, skulle begynde, havde man især opmærksomheden rettet mod en højere udtyndingskapacitet. Specielt nye tekniske løsninger har her bidraget til en højere udnyttelsesgrad.

Valtra´s fældningsmaskine er konstrueret i tæt samarbejde med maskinstationer, og det har resulteret i en bemærkelsesværdigt let konstruktion i betragtning af dens høje kapacitet. På basis af en høj udnyttelsesgrad og ekstremt lave vedligeholdelsesomkostninger har vi med succes skabt den nye F linie, som vil møde fremtidens udfordringer bedre end nogensinde.

Den centrale del af konstruktionen er centreret omkring føreren. Helt fra begyndelsen var ergonomien i kabinen, udsynet og den overordnede førerkomfort sammen med produktivitet de afgørende faktorer i konstruktionsarbejdet. Vi skabte et omfattende system til udtynding ved at kombinere de høje standarder, som kunderne ønskede, med designernes mere kunstneriske indfaldsvinkel og ingeniørernes tekniske knowhow. Den nye Forest 2002 førerkabine er også komfortabel, når der køres i rigtig mange timer.

Basismaskinens transmission, overført til skov-anvendelse, er baseret på Valtra´s gennemprøvede transmission. Igangsætningen, der aktiveres ved at træde på en pedal, er blød og med minimal miljøpåvirkning. Skift af kørselsretning foregår hurtigt og let med et håndtag.

Omstilling af den nye F linie maskine til skovning, foregår hurtigt, så der ikke er behov for separat udstyr. Vore velkendte, serieproducerede maskinkomponenter er garantien for lave vedligeholdelses- og serviceomkostninger.

Agri-Forest

Hovedideen bag konstruktionen af Valtra´s Agri-Forest linie var at muliggøre en forøgelse af landbrugstraktorens udnyttelsesgrad ved at variere dens anvendelsesmuligheder. Da moderne landbrugstraktorer oftere og oftere er udstyret med frontlæsser, udviklede Valtra også en tilbehørsramme til kraner o.l. Med den kan tilbehøret, hurtigt til- og frakobles.

Når arbejdet i skoven er slut, "genskabes" basistraktoren til markarbejde på basis af Agri-Forest maskinen ved afmontering af udstyret, der er koblet til tilbehørsrammen.

Når markarbejdet er slut, kan der hurtigt omstilles til skovmaskine igen. Jo flere forskellige opgaver, der er på bedriften, jo større fordele har Agri-Forest ejeren. Det er muligt at bygge monteringsrammer til alle Valtra traktorer lige fra A Serien til alle de andre. Hydraulikeffekten på Valtra´s knækstyrede traktorer kan også let øges med højeffekts hydraulik.

Metoden med at skære træstammerne i længder, som er typisk for de nordiske lande, passer ikke i alle skove, hvor træerne nogen gange vokser på steder, hvor man ikke kan komme til med en fældningsmaskine. I denne type uvejsomt terræn fælder skovarbejderne træerne, og stammerne trækkes hele ud i vejsiden på den mest handy og omkostningseffektive måde med en traktor med trækspil foran eller bagpå.

Oftere og oftere er basismaskinen bygget op omkring en Valtra. Dens ideelle vægtfordeling, gode frihøjde samt lette og mere omkostnings-effektive tilbehørsalternativer for omstilling til udslæbningsmaskine end konkurrenterne har øget dens popularitet. Valtra ofrer store anstrengelser på samarbejde med producenter af spil med henblik på at tilbyde vore kunder stadigt bedre løsninger.

Skovtrailere og kraner

Valtra´s kunder kan vælge mellem fire skovtrailere. 8, 10 og 12 tons trailerne indgår i den samlede serie og er perfekte til kørsel af træ. 10- og 12-tons trailerne kan fås med 4-hjulstræk. 14-tons traileren er konstrueret til skoventreprenører og har et unikt, triangulært beslag til Valtra´s bagaksel.

Bogiemonteringen giver traileren perfekte køreegenskaber i forskellige typer terræn. 4-hjulstrækket kan kobles helt fra ved landevejskørsel. Dette forbedrer mulighederne i forbindelse med transportopgaver, hvor der skal trækkes over korte afstande og sikrer tilmed fuldt udbytte af trækenhedens køreegenskaber på landevej.

Valtra´s skovtrailere er udstyret med Valtra´s egne skovkraner. De verdenskendte mærker Cranab og Loglift tilbydes nu også via Valtra´s salgsnetværk, påbygget skovtraileren fra fabrikken af. Maskinenheden er klar til at blive taget i brug, så snart den ankommer til gården. Ikke noget med at spilde tid på at vente eller finde et sted til at montere tilbehør, da servicen og reservedelene kommer samme sted fra som servicen til traktorerne.

Der har også altid været anvendt Valtra maskiner i skoven. Dette har været muliggjort af Valtra´s basiskonstruktion, som er specielt velegnet til kørsel i skov: Stor frihøjde og vægten næsten ligeligt fordelt på for- og bagakslerne, så dækkene er sikret et godt greb i skov og i våd jord. Valtra har besluttet at investere massivt i skovsektoren.

Tilbag
Image1 Image2 Image3 Image4