Til dem, der er på udkig efter en handy og stærk traktor til mange forskellige opgaver: Valtra´s A Serie
24.09.2002Valtra har styrket serien af små traktorer - i vid udstrækning på basis af tilbagemeldinger og ønsker fra kunderne. Den nye A Serie besidder egenskaber, som gør den endnu mere produktiv i marken.
Den stærke transmission har en synkroniseret 12+12 trins gearkasse. Som kunderne har ønsket det, og helt i overensstemmelse med Valtra´s stil, kan kunden vælge mellem at have betjeningshåndtaget til at vælge kørselsretning placeret enten ved højre eller venstre side, alt efter hvad den enkelte foretrækker, eller efter hvad der passer bedst til de opgaver, traktoren skal bruges til. Vigtigheden af individuelle valg fremhæves igen, når traktoren monteres med forskelligt specialudstyr, så den bliver virkelig alsidig.
Gearkassen har i høj grad de ønskede gear til alle opgaver. Til specialopgaver, der kræver langsom kørsel og præcision, er der et meget lavt gear, hvor hastigheden er under 0,9 kilometer i timen. Med en nominel tophastighed på 40 kilometer i timen kan traktoren bevæge sig hurtigt fra ét sted til et andet. Valtra´s effektive, hydrauliske bremser, giver en sikker bremsning, selv ved store belastninger.
Den mindste traktor i serien er den 3-cylindrede model A65. Den største er den 4-cylindrede model A95. Efter den nye ISO 14396 standard ligger motoreffekterne fra 63 til 98 hk, og der er masser af drejningsmoment i forhold motorstørrelserne.
Valtra A Serie traktorerne er for alvor på hjemmebane i marken og skoven, hvor der kræves en handy samt en kompakt konstruktion kombineret med rigelig trækkraft. Effekt/vægt-forholdet er meget godt. Med 18,4R dæk vejer den store model A95 under 3.600 kilo.
Med A Serien tilbyder Valtra også en enestående kombination af kraft og behændighed til såvel tungt arbejde som lette have/park-opgaver samt opgaver hos kommuner og amter. Akselafstanden på den 3-cylindrede model A65 og den 4-hjuls trukkende model A75 er 2.255 millimeter. På de 4-cylindrede modeller, T85 og T95, er akselafstanden under 2.400 millimeter.
A Serien opleves også, som om den var specialbygget til frontlæsseropgaver på eksempelvis kvægbedrifter.
A Seriens alsidighed og udstyrsmuligheder er enestående. I stedet for en mekanisk betjent lift kan man vælge det meget præcise elektrohydrauliske Autocontrol liftsystem, som forvandler Valtra´en til en enestående maskine - for eksempel ved kørsel med redskaber og maskiner med hydraulisk betjente komponenter. Med elektronisk betjent lift øges effektiviteten og produktiviteten generelt. Vore talrige sejre ved pløjekonkurrencer overalt i verden er et tydeligt bevis på Autocontrol liftsystemets overlegenhed.
Ved konstruktionen af Valtra´s A Serie er der lagt stor vægt på alsidighed. Det er slanke traktorer, som udstyret med passende dæktyper kan komme rundt, hvor pladsen er begrænset i både bredden og højden. Fordelene ved, at traktorerne er så smalle, viser sig for alvor i ujævnt terræn og specielt ved arbejde i skoven.
Traktorernes beskedne højde er blevet meget rost hos kommuner og amter, hvor den passerer fint under lave passager og andre steder, hvor der er lidt plads i højden. Sidespejlene er lette at dreje ind, når der skal bakkes på steder, hvor der er begrænset plads i bredden.
Førersædet kan, naturligvis, drejes 180 grader, så ergonomien er i orden, for eksempel ved anvendelse af læssegrab. To varmeapparater i førerkabinen sikrer en arbejdsplads med både frisk luft og en passende temperatur.
Tilbag
Australia & New Zealand(www.valtra.com.au)
Austria(www.valtra.at)
Belgique (Français) (www.valtra.be)
Brazil (www.valtra.com.br)
Canada (English) (www.valtra.us)
(www.valtra.cn)
Czech Republic (www.valtra.cz)
Denmark (www.valtra.dk)
Estonia(www.valtra.ee)
Finland(www.valtra.fi)
France (www.valtra.fr)
Germany (www.valtra.de)
Italy (www.valtra.it)
Latvia (www.valtra.lv)
Lithuania (www.valtra.lt)
Netherlands (www.valtra.nl)
Norway (www.valtra.no)
Poland (www.valtra.pl)
Portugal (www.valtra.pt)
Russia (www.valtra.ru)
Spain (www.valtra.es)
Sweden (www.valtra.se)
United Kingdom (www.valtra.co.uk)
USA (www.valtra.us)
International site in English (www.valtra.com)
RSS
Share



