Valtra har nu avanceret RTK-autostyring
13.05.2011På alle nyere Valtra traktorer kan der monteres avanceret RTK-autostyring System 350 til mobilt GPRS-signal fra TopCon – og hos Karl Nielsen i Ørnhøj har systemet fungeret upåklageligt i 600 timer.
Karl Nielsen (forrest th) på sin Valtra S352, der nu kører helt præcist med RTK-autostyring system 350 fra TopCon. Bag ham er det Thomas Præstegaard og forrest til venstre sidder Torben Thorsen, der har monteret og servicerer anlægget.
Hvis en avanceret, præcis autostyring er fremtiden, så er Valtra allerede kørt ind i fremtiden. "Vi har nu kørt 600 timer med det nye System 350 anlæg fra TopCon, og der har kun været en halv times udfald." Det forklarer Karl Nielsen og Thomas Præstegaard samstemmende.
Karl Nielsen har et kvægbrug med 200 årskøer og driver 370 hektar, og Thomas Præstegaard er hans medhjælper i marken. "Siden anlægget blev monteret 5. april, har jeg kørt cirka 30.000 kubikmeter gylle ud for os selv og andre landmænd. Det har været en helt anden oplevelse at køre med præcis autostyring end selv at skulle styre", konstaterer Thomas Præstegaard.
Selvom han anstrengte sig før i tiden, kunne han ikke undgå at have overlap. "Det er der ikke længere, og det er desuden ikke nær så anstrengende at køre nu, hvor traktoren selv styrer", fortæller han.
Udover at undgå overlap og få en langt mindre anstrengende arbejdsdag er der også andre kontante fordele ved at have RTK-autostyring.
Udnytter udstyret meget bedre
Thomas Præstegaard kører med en Valtra S352, der blev leveret i foråret 2010. Det er den, der nu har fået RTK-autostyring fra TopCon baseret på mobilt GPRS-signal – altså referencesignal via mobilnettet.
Det avancerede TopCon system 350 er købt hos Holmsland Maskinforretning, der er den lokale Valtra-forhandler, og Thorsen Teknik, dansk TopCon distributør, har installeret det. "Fremover vil alle danske Valtra-forhandlere kunne tilbyde dette anlæg til vores traktorer", siger Kim Pedersen fra den danske importør, LMB Danmark. System 350 leveres med en stor touch-skærm, som kan bruges til alle redskaber, der er isobus-konvertible – og den kan eksempelvis også senere opgraderes til brug sammen med bakkameraer med videre.
"Desuden kan den opsamle data, som kan bruges til dokumentation og planlægning i forbindelse med markstyring og så videre", siger Torben Thorsen, ejer af Thorsen Teknik. "For os er det vigtigste dog, at vi kan arbejde meget mere rationelt og udføre et mere præcist arbejde, hvor vi udnytter for eksempel gyllen meget bedre", siger Karl Nielsen. Han forklarer videre, at den præcise autostyring giver blødere vendinger i foragrene, og det skåner såvel traktor som redskaber samt jorden.
Kan køre både dag og nat
Når der skal udbringes gylle i foråret med korte dage, er det ikke nok at køre i de få, lyse timer. "Vi har haft meget stor fordel af TopCon autostyringen, fordi vi har været i stand til at køre gylle ud helt præcist selv i mørke", siger Thomas Præstegaard. Han forklarer videre, at han også har fået større kapacitet ved at kunne køre ”slatter” i gyllevognen ud i kiler i markerne. "Jeg kan springe spor over uden problemer, da systemet selv sørger for at køre korrekt. Det betyder også, at vi ikke skal have så brede foragre, og det bliver en stor fordel, når vi skal til at skårlægge græs", mener han.
Udover alle de nævnte fordele er det også en fordel, at der spares tid og brændstof med RTK-autostyringen.
Thomas Præstegaard i førersædet, og foran ham ses den store X30-skærm, der både kan bruges til at betjene autostyringen og redskaber, der er isobus-konvertible.
Australia & New Zealand(www.valtra.com.au)
Austria(www.valtra.at)
Belgique (Français) (www.valtra.be)
Brazil (www.valtra.com.br)
Canada (English) (www.valtra.us)
(www.valtra.cn)
Czech Republic (www.valtra.cz)
Denmark (www.valtra.dk)
Estonia(www.valtra.ee)
Finland(www.valtra.fi)
France (www.valtra.fr)
Germany (www.valtra.de)
Italy (www.valtra.it)
Latvia (www.valtra.lv)
Lithuania (www.valtra.lt)
Netherlands (www.valtra.nl)
Norway (www.valtra.no)
Poland (www.valtra.pl)
Portugal (www.valtra.pt)
Russia (www.valtra.ru)
Spain (www.valtra.es)
Sweden (www.valtra.se)
United Kingdom (www.valtra.co.uk)
USA (www.valtra.us)
International site in English (www.valtra.com)
RSS
Share



